mandag den 16. februar 2015

California

Fredag aften kom vi hjem fra vores Californien tur, som var virkelig god! Det var virkelig varmt og lækkert vejr, fuld sol og omkring de 25-30 grader. Så vi kunne gå rundt i Disneyland med shorts og tshirts, og bade på stranden uden at fryse.
Dag 1 - køretur og Laguna Beach
Mandag morgen tog vi afsted, det tager omkring 8 timer, og det er faktisk ikke særlig langt. Før vi vidste af det var vi i Las Vegas. Vi var 7 personer i alt, Laura, Kate, Anne, Ane, Juliana, Oceane og mig. Vi kunne alle være i vores mini van.
Frokost i Las Vegas
Da vi ankom til Laguna Beach mandag aften.
Første dukkert på Laguna Beach.

Dag 2 - Disneyland
Fra kl 9-20 var vi i Disneyland. Lang dag, i begge parker (Disneyland og California Adventures). Vi fik prøvet alt det vi skulle og så en masse forskellige disneykaraktere, og havde det bare sjovt! Det var ikke specielt mange mennesker så det var rigtig godt. 
Slottet var i gang med at blive lavet om så det var ret så skuffende, er glad for at jeg har set det før!
Dag 3 - Universal Studios and Hollywood
Onsdag var vi i Universal Studios som er lidt ligesom Disneyland, men meget federe synes jeg!
Senere den dag var vi i Hollywood, og så Walk of Fame og så stjernene på fortovet. Om aftenen spiste vi på Hard Rock cafe. 
En af vores veninder fra Richfield hedder præcis dette navn!
Dag 4 - Hunnington Beach 
Torsdag var vi på stranden hele dagen! Vi slappede af, badede, spiste frokost på enden af en pier, spillede volleyball og shoppede! 
Dag 5 - biltur
Sidste dag kørte vi egentlig bare helt dagen. Eller vi stoppede i Las Vegas i ca 1 time, så skiltet, spiste frokost og gik på "The strip".

























mandag den 9. februar 2015

Fishing

Var i går ude at fiske for første gang! Det var med et par venner og vi fangede et par fisk men de var ikke større end sådan 20 cm, men det var stadig rigtig sjovt, og det er bare helt fantastisk at man kun skal køre i ca 10 min, også er du ved den smukkeste lille å/flod og massere af bjerge omkring. 
Mig og Tianna
Greyson og jeg
Solen kom frem senere, så det blev endnu flottere! 
Lige nu er der kun omkring en time til jeg tager til Californien! 






lørdag den 7. februar 2015

Preference

I går var jeg til min fjerde High School dance. Denne her hedder "Prefence" - ved ikke rigtig hvorfor, men ja det hedder den.
Det var en girls-choice så det er pigerne der skal spørge drengene til dansen. Jeg spurgte en der hedder Austin for et par uger siden:
Haha det er lidt mærkeligt, men det var min bedste ide, så det var bare sådan jeg spurgte.
Vi var 14 i vores gruppe, og vi spiste middag hos min veninde Raelees på hendes terrasse (ja det er februar og vi sad ude og spiste uden jakker eller noget!) 
Det var rigtig hyggeligt og vi spiste mexicansk mad og ristede marshmellows.
Efter tog vi til basketball kampen på skolen, som havde "beach" tema i vores studentsection, så alle havde strand-tøj/ting på. Det var nok den sjoveste kamp jeg har været til!
Efter det var vi igen hjemme og skifte tøj til kjole og vi hentede vores dates og tog til dansen.
Vi var til dansen i omkring halvanden time og så tog vi hjem til min veninde Oc, og spiste brownies og is. 
Det var en rigtig hyggelig dag med en hel masse sjov og oplevelser! Nu glæder jeg mig bare til Californien og skal snart til at pakke. Kun 2 dage tilbage!

mandag den 26. januar 2015

Christmas tree burn

Selvom det i dag er d 26. januar, så er julen ikke helt overstået endnu!
Idag var dagen hvor hele vores ward (kirke-sogn) havde den årlige Christmas tree burn, hvor alle medbragte deres juletræer, så vi kunne brænde dem på et kæmpe stort bål. Der var nok omkring de 30-40 juletræer i alt vil jeg tro, så rimelig mange! 
Mindede egentlig bare meget om Sankt Hans Aften. Selv vejret! Selvom det er midt om vinteren, så er det overhovedet ikke koldt (man har dog brug for en jakke). Men ingen sne eller koldt blæst, så det er dejligt.
Mig, Shelbi og Abby! 



torsdag den 22. januar 2015

Snart prom

Nu er der ikke lang tid til den store skole-dans, Prom, som jo virkelig er vigtigt for dem her. I weekenden blev jeg spurgt, og de gør det helt store ud af at spørge (eller det gør de fleste ihvertfald).
Var på vej til frokost med nogle veninder og så ud at spille fodbold efter. Da vi ankommer til restauranten er der 4 konvelutter med 4 forskellige pigenavne, inde i stod der en lille ledetråd til hvor vi skulle tage hen. 
Det viste sig at være en skattejagt med 4 poster og 4 balloner ved hver post. Rigtig sjovt fundet på og ved det sidste sted havde de skrevet "prom" på stedets skilt, som var på matin street (hvor der hele tiden kører biler forbi)! 
De stod allesammen i var overkrop med vores navne skrevet, og en rose i hånden. Ret mærkeligt, men også sjovt haha. Det er så sjovt hvor meget de går op i det, og moren til en af drengene var ved hver post og tog billeder hele tiden..
Her er nogle billeder af det!
Efter 1. post

Raelee, der næsten ikke kan sidde i bilen pga alle ballonerne
En af drengene var ikke hjemme, så de blev nødt til at få hjælp af en af deres lillebrødre, som holdte et billede af drengen der rigtig spurgte for sit ansigt haha..




torsdag den 1. januar 2015

Nytår

Så er det blevet 2015, og det er slet ikke til at forstå. Jeg fejrede det nye år, nytårsaften med en masse venner.
Nytårsaften er slet ikke det samme her som derhjemme. Intet fyrværkeri, ingen kjoler/fint tøj, ingen nytårstale, champagne, kransekage osv. Lidt trist, men havde en hyggelig nytårsaften alligvel. 
Var sammen med venner til en "fest" hos en der hedder Haddie, hvor vi alle havde noget mad med, spillede bordtennis, andre spil, så "the Ball drop" in new York, spiste, tog billeder osv. Det var hyggeligt, men føltes ikke helt som rigtig nytår.
Håber alle havde et godt nytår derhjemme!