Ville selvfølgelig ønske jeg kunne spille fodbold hele året, men de har det desværre kun i efteråret her.
Så jeg besluttede at gå til Track, som egentlig bare er løbning. Track and Field har mange forskellige dicipliner som man kan stille op i. Der er distancerunning, sprinters, længde spring, højde spring, spyd kast, og alle de andre atletik ting der er. Jeg løber distance. Så til stævner løber jeg enten 800 m, 1600 m eller 3200 m.
Vi træner hver dag efter skole i omkring 1 time, med løb, spurter, forskellige interval træning og styrke træning. Lyder hårdt, hvilket det også er. Men det er mindst ligeså sjovt som det er hårdt, og det er sjovt at blive bedre og bedre.
Man bliver virkelig også gode veninder med dem på holdet, og stort set alle mine bedste veninder er også på track teamet!
Vi har haft stævner stort set hver weekend de seneste to måneder. To af stævnerne har været to-dages stævner, med overnatning, hvilket har været rigtig sjovt og hyggeligt.
I går havde vi vores stævne på hjemmebane, hvilket vi kun har en gang. Det var sjovt, og min værtsfamilie kom og så mig løbe mine events og heppede.
Det var vores anden sidste stævne inden Region, også er der State. Men man skal kvalificere sig til State, og det er virkelig nogle sindsygt gode tider man skal have for at komme til State, så det regner jeg ikke med at komme med til haha.
Det er svært at få taget billeder til stævnerne, fordi der er så meget at lave og glemmer altid at få taget billeder. Må få taget nogle flere til Region om 2 uger, for det her er alt jeg har:
Når man er færdig med sine events kan man tage en slapper og nyde den virkelig flotte udsigt samtidig med at man bliver brun og kan heppe på sine holdkammerater! Elsker track meets! Billedet er fra Pine View High School i St. George (syd på).
Billede fra igår (i Richfield), hvor vi var så heldige at det regnede hele natten før, stoppede så snart stævnet startede og startede med at regne igen da stævnet sluttede! (Juliana, mig og Alli - og en der hedder Kellon i siden..ved ikke hvad han laver haha)
Når 4x100 m pigerne gør klar til deres race, i St George i omkring de 26 grader, tror jeg det var. Nogle gange anbefaler vores træner at vi hælder vand over os selv,inden vi løber, fordi det er så varmt.
"Stemningsbillede" eller hvad man skal kalde det..fra da holdene var ved at pakke sammen efter stævnet igår.
Når vi har stævner langt væk, kører vi derhen sammen i skolebussen. Det kan godt tage op til 3 timer, så efter stævnerne stopper vi altid og spiser. Nogle køber klamt fast food mad, men så er der så mig og Alli som køber cheerios og mælk haha. Det er blevet til en tradition nu, og vi er heldige at de har det på tankstationerne!
Okay det var et meget langt indlæg, men der er meget at forklare, for det er slet ikke som noget jeg ville have oplevet i Danmark. Kommer til at savne track stævner og træning rigtig meget! Nu er der kun omkring 1 månede tilbage, juhu og øv på samme tid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar