Juleaften spiste vi julemiddag, hvilket alle her ikke gør, folk har forskellige traditioner. Vi fik juleskinke, en form for flødekartofler og noget der hedder orange-rolls. Meget anderledes, men også lækkert, men intet slår juleånd, brunekartofler, rødkål og mormors bedste brunsovs!
Så stod aften ellers på læse julehistorier og se julefilm, og gå i seng så vi kunne vågne snart.
Da vi vågnede var det jo jul, så vi oppe i stuen var juletræet fyldt med gaver og vores stockings (sokker) var proppet med gaver også!
Fik også åbnet alle gaverne fra dem der har været så søde hjemmefra at sende mig gaver, rigtig hyggeligt og tak!
Mine 3 ældste søstre fik alle en ny cykel, og et basketball-spil-maskine-ting, og de yngste fik en masse LEGO.
Resten af dagen legede de små med LEGO, Kate og jeg cyklede en lang tur på hendes nye cykel (jeg lånte Brandons).
Ellers slappede vi bare af, og børnene legede også med deres venner.
Fik desværre ikke rigtig taget nogle billeder juleaften eller juledag, men et par forskellige jule-stemnings-billeder har jeg da:
Vores brunkagehus, som Brynn dekorerede med et dansk flag (og amerikansk på den anden side)
Mit lille danske byg-selv-juletræ fra farmor og farfar.
En af vores naboer, der havde et helt rum fyldt med nisselandskab!
Mine julegaver til mine veninder. Man kan faktisk købe "svenske" brunkager/peberkager i Walmart!
Anne, Oc og jeg til light parade i Richfield.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar