Hver dag i ugen havde et tema, som man skulle/kunne følge. Vi havde: Tie Dye Tursday, Workout Wendsday, Jersey Thursday og tilsidst School Spirit Friday (hvor man bare skulle have blåt/rødt tøj på).
Onsdag var der dodgeball (en form for høvdingebold) turnering, og midt hold kom på andenpladsen. Et billede af mit hold:
Fredag var så homecoming-gameday og festen var om aftenen. Man har en homecoming-gruppe, som man laver en aktivitet/date med. Min gruppe tog først hen på skolen og så kamp, og derefter tog vi ud og prøvede at skyde. (Drengene i gruppen planlægger det hele) og de synes det kunne være sjovt for mig og Oceane (den belgiske udvekslingsstudent) at skyde, da vi aldrig havde prøvet det før.
Football-spillerne og cheerleaderne
Oceane, der holder sig for ørene. Og ikke mindst de flotte bjerge i baggrunden
Oceane der får de sidste instrukser inden hendes første skud
Mig inden midt første skud
Det er lidt skræmmende at tre 16-årrige drenge bare kan tage ud og skyde når de har lyst, og bare kan have geværer i bagagerummet, men det var super sjovt og spændende at prøve. Var dog rimelig bange det meste af tiden haha. De var gode til at gøre alting sikkert og det var ikke sådan så de lavede sjov med det, kun når de synes det var mærkeligt at vi var bange.
Derefter spiste vi mad på en restaurant, hvor drengene betaler for en og det hele! Det er lidt mærkeligt, at det hele skal være så formelt, men det er da rart at man kan spise gratis.
Om aftenen bliver man hentet af sin date og tager hen til selve festen på skolen. Selve festen var ikke sådan speciel fed, og vi var der kun i 1 time. Men det var sjovt at opleve og alle er rigtig søde. Bagefter så vi halvdelen af en film, men alle var rigtig trætte så vi tog hjem.
Billeder fra da jeg blev hentet:
Min homecoming-gruppe, fra venstre: Logan, Mig, Dayton, Jessica, Colten og Hannah.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar